Elektroterapi er en effektiv behandlingsmetode til behandling af smerte, afspænding og opbygning af muskulatur. Via elektro-pads som fastsættes på hestens muskler, sendes en svag strøm af impulser til musklernes celler. Den svage strøm efterligner det aktionspotentiale ,der normalt skal til for, at en muskel trækker sig sammen og afslappes. På denne måde fremkaldes en rytmisk vekslen mellem kontraktion og relaxion af muskulaturen. Denne vekslen efterligner musklens normale funktion uden at belaste en eventuelt svag struktur. På denne måde kan ophobede affaldsstoffer løsnes, musklen kan afspændes og genopbygges. Elektroterapi kan som behandling bruges i kombination med andre behandlings former som fx dybdegående laser, massage samt injektionsbehandlinger i overlinjen mm. Ud over behandling i forbindelse med skade eller sygdom bruges elektroterapi også til optimering og/eller restitution af konkurrencehesten.