Enhver halthedsundersøgelse tager udgangspunkt i den enkelte patient. Inden undersøgelsen af hesten går i gang, er det vigtigt at kende alle observationer, som ejeren har gjort sig for at kunne skabe sig et korrekt helhedsindtryk af hesten. Næste trin i undersøgelsen er, at hesten gennemgås fra mule til halespids. Findes der varme, hævelse eller ømheder, der kan relateres til en smerte, kan det komme til udtryk som en halthed. Når hesten er blevet undersøgt, ses den som regel mønstret på både blødt og hårdt underlag, samt på lige og buet spor. Bøjeprøver i forbindelse med mønstringen vil afsløre, om en lavgradig smerte forværres ved øget belastning på led og omkringliggende strukturer. Når smerten og haltheden er bekræftet, gælder det om at lokalisere smertens oprindelse. Dette gøres som regel ved anlæggelse af blokader. Princippet er, at dyrlægen bedøver enten en nerve eller et led på hestens ben, indtil hesten ændrer gangen eller bliver haltfri. Er hesten blevet haltfri via en blokade, taler vi om en positiv blokade. På baggrund af en positiv blokade, kan dyrlægen specifikt lede efter en skade i den region af benet, hvor smerten stammer fra. Dette gøres som ofte ved hjælp af røntgen og ultralyd, eller mere avanceret billeddiagnostik som MRI, CT eller scintigrafi. Afhængigt af omfang og udbredelse af skaden bliver hesten behandlet og hjemsendt. Om nødvendigt bliver der udarbejdet individuelle genoptræningsprogrammer, som ejeren kan genoptræne sin hest efter.