På Kasernens Hesteklinik kan din hest blive indlagt og opereret. Vi foretager elektive (planlagte) operationer som fx kastration, drænering af bihuler (trepanering), enukleation (fjernelse af øje ved alvorlige skader og lidelser i øjet), navlebrok, bukkehov, griffelbensfraktur samt komplicerede sårskader ind til led, seneskeder samt andre vitale strukturer. Vi foretager ikke kolikoperationer eller større knoglekirurgiske indgreb. Klinikken har været indrettet med kasteboks og operationsstue siden 2011, hvor der siden er blevet opereret mange heste.  

Aftale om operation foretages ved at kontakte klinikken på telefon: 57641033.
Spørgsmål om operation, forløb, efterbehandling og pris kan besvares på telefon og på mail mail@hesteklinik.dk.  

Praktiske informationer vedrørende indlæggelse og operation kan læses under afsnittet Klinikken og Praktisk info. Herunder findes ligeledes ejererklæringen, som skal udfyldes forud for operation.