På Kasernens Hesteklinik tager vi det meget alvorligt, når du som hesteejer mener, at din hest har ændringer i adfærd eller præstation. Som rytter eller hesteejer er du den første, som opdager disse ændringer, og selv små observationer skal tages alvorligt. Mange små forandringer kan være noget, som potentielt kan udvikle sig til noget mere alvorligt. Nedsat præstation kan skyldes mange forskellige lidelser som eksempelvis smerter i bevægeapparatet, luftvejsproblemer, mavesår, hjertelidelser, mave-tarmproblemer og neurologiske problemer. Mange lavgradige ryg- eller ortopædiske problemer præsenteres først som nedsat præstationsevne, ligesom mange medicinske lidelser som fx lavgradig astma eller begyndende mavesår som oftes kun ses som en let adfærdsændring eller nedsat præstation. Fælles for alle disse lidelser er, at de med tid kan udvikle sig til mere alvorlige sygdom, som kan være vanskeligt at behandle.

Ofte kræves der en grundig udredning af heste med nedsat præstation, og i denne udredning er du som ejer af hesten et vigtigt element.  
Vi vil ofte foreslå, at din hest kommer til udredning på klinikken, da vi her har et stort udvalg af diagnostiske muligheder.